Brårup Fritidscenter - Kirke Allé 1 - 7800 Skive - Tel. 9915 7080 - www: bfcskive.dk

onsdag den 17. april 2013

Tur til London med J&U klubben


Kom med Junior&Ungdomsklubben til London i fem dage, 4-8 august. Turen koster kun 2600 kr. – og er inkl.:

  • Transport til London (fly fra Aalborg)
  • Transport i London
  • Overnatning på Hostel
  • Morgenmad (mandag - torsdag)
  • Aftensmad (mandag - onsdag)
  • Indgang London eye 
  • Indgang Madame Tussauds
  • Cruise på Themsen
  • 1 års medlemskab af klubben 2013/14

Ud over alt dette, er der mulighed for fede oplevelser som f.eks. shopping, tur til fodboldstadion, hygge, og ture som I foreslår!

Fisketur m.m 2-3 kl. Basen

I Juni måned fokuserer vi på fritidsfiskeri, samt det at tilberede fisk på flere måder. Der er mulighed for at melde sig på et ”fiskehold”, hvor chancen for at fange en fisk er MEGET stor. Der er også mulighed for at melde sig på et ”madhold”, hvor man tilbereder fisken samt tilbehør. Der vil være 2 fiskehold, som dyster om at fange FLEST KILO fisk. Vinderholdet får det eftertragtede ”Fish A LA GOLD”, som kun de færreste mennesker i hele verden har set.

torsdag den 11. april 2013

Fisketur J&U klubben 30 april


Fisketur til HP´s fiskesø… Så er vejret blevet så godt, at det er ved at være tid til at finde sin gamle sweater frem, og tage med ud og fiske.
Fisketuren vil finde sted tirsdag d. 30 april der er afgang fra klubben kl. 17.00, fiskeriet vil foregå i 2 timer, hvorefter vi vender snuden hjem ad igen.

Lanparty J&U klubben 21-22 juni

Så er der igen lanparty i Brårup klubben som går i luften fredag den 21. juni kl. 16:00 til lørdag kl. 08.00. Mere info på hjemmesiden.

søndag den 7. april 2013

Klubbernes Dag i Tivoli Friheden (ny dato)

Datoen for klubbernes dag i Tivoli Friheden i Århus er flyttet til fredag den 3. maj. Se opslag på hjemmesiden.

torsdag den 4. april 2013

Tilmelding Sommerlejr uge 27 SFO og Fritidsklub

Så er det muligt at tilmelde til Sommerlejr uge 27. Find tilmelding på hjemmesiden eller henvend dig på Fritidscenteret.

onsdag den 3. april 2013

Champions League Finale i J/U klubben


Kom i klubben og vær med til at se hvem som bliver Europas bedste klubhold 2013 på storskærm den 25 maj. Aftenen starter kl. 18 hvor vi lader op til kampen med noget godt at spise. I løbet af aftenen vil der være diverse konkurrencer og tip en 13’er. Pris kr. 10, tilmelding i klubben.