Brårup Fritidscenter - Kirke Allé 1 - 7800 Skive - Tel. 9915 7080 - www: bfcskive.dk

torsdag den 21. marts 2013

Klubbernes Dag i Tivoli Friheden 2. maj

Igen i år tager vi til Tivoli Friheden i Århus til Klubbernes Dag. En dag hvor det kun er klubmedlemmer der må komme ind. Der er aftalt med skolen, at man har fri til at komme med på turen, hvis tidspunktet ligger før man har fri!
  • Torsdag den 2 maj 
  • 40 pladser ( først til mølle ) 
  • 140 kroner inkl. transport, indgang og forplejning. 
  • Afgang fra klubben kl. 13.00 – hjemkomst ca. kl. 22.45
Tilmelding ligger på hjemmesiden eller udleveres i klubben

tirsdag den 19. marts 2013

Turen til Prag uge 42 i J&U klubben er aflyst

Vores tur i uge 42 til Prag er desværre aflyst grundet for få tilmeldinger. Vi arbejder på at lave en anden tur og vil naturligvis orientere om dette, når vi ved noget mere.

mandag den 18. marts 2013

Påskeferie i SFOén

Så er vi klar med program for feriedagene op til Påske


  • Mandag: Kælketur (hvis det kolde vejr og sneen varer ved)
  • Tirsdag: Påskeløb (vi skal finde æg)
  • Onsdag: Påskefrokost (Børnene skal ikke have madpakke med denne dag)

Det bliver en super sjov uge på Brårup Fritidscenter! 

torsdag den 14. marts 2013

Udetime hver fredag i SFO

Fremover vil vi have udetime hver fredag. Når børnene er krydset ind og har spist deres madpakker, skal de gå ud indtil kl. 14. Vi gør det fordi vi oplever at børnene er meget larmende og har en masse energi de skal af med. Udover dette mener vi naturligvis at det er sundt for alle børn at komme ud, få lidt frisk luft og få rørt sig fysisk.

onsdag den 13. marts 2013

Besøg af Tambohus 19/3


Tirsdag den 19. marts kommer Tambohus i klubben.
Der vil blive lavet en fodbold kamp for dem der har lyst, ellers bliver diskoteket åben og ud over det er det bare en almindelig klubaften, hvor vi skal hygge os med Tambohus klubben.
Så ta´ godt imod dem

tirsdag den 12. marts 2013

Baboon City 12/4 med J&U klubben


Kom med klubben til Baboon City i Herning fredag d. 12/4-13.
Bussen kører fra klubben kl. 16.00 og vi er tilbage ca. kl. 22.00.
Prisen for dette super seje arrangement er KUN 60 kr. som betales ved tilmelding - efter ”først til mølle princippet”.
Husk lommepenge til mad og drikkevarer.


mandag den 11. marts 2013

Gårduge (uge 11) aflyst!

Grundet det ekstrem kolde vejr aflyser vi uge 11 på Gården. Vi afholder ugen på et andet tidspunkt, I hører nærmere.


tirsdag den 5. marts 2013

Bowling mandag 11/3 J&U Klubben

Så er der igen mulighed for at komme ud og bowle. Klik her